Anmeldelser
Af Michael Rolighed

Sanne Salomonsen
Festivalen blev for alvor kickstartet, da en af vores bedste rocksangerinder - Sanne - indtog Langeland torsdag eftermiddag. Med en særdeles veloplagt attitude fik kun samtlige fremmødte foran Store Scene til at rocke med til den perlerække af hits, hun fyrede af.

Når hun tilmed havde taget 3 guitarister med (deriblandt hendes tidligere mand Mats Ronander), og der i sætlisten indgik flere gamle Sneakers numre, så kunne det ikke undgå at blive en god koncert.

BIG FAT SNAKE
Senere samme aften på samme scene blev torsdagen afrundet på fornemste vis af Danmarks bedste liveband: BIG FAT SNAKE. Når dette band virkelig er i hopla, er der ingen, der når dem bare til sokkeholderne. Efterhånden har de oparbejdet et imponerende sangkatalog af medrivende rocksange og smukke ballader. Det var da også mest fra dette mægtige arsenal (og ikke så meget fra den seneste CD) at gruppen havde hentet de fleste numre. Med 5 veloplagte musikere, et flot lysshow og Anders Blickfeldt flotte stemme blev helhedsindtrykket denne smukke sommeraften, en uforglemmelig koncert. Undertegnede vil endda gå så langt til at sige, at det var en af gruppens bedste, og jeg har været til mange af deres koncerter siden 1992.

Runrig
Et af de største udenlandske navne var skotske Runrig, som bygger deres musik på en blanding af rock og folkemusik og som har haft stor succes i DK, bl.a. på Midtfyns festival. Jeg havde ingen forventninger, da jeg mødte op ved store scene fredag eftermiddag, da jeg ikke havde oplevet gruppen før, men det blev en meget positiv oplevelse, da gruppens melodiøse materiale går rent ind hos publikum.

TV 2
En sikker vinder er altid gennemsolide TV 2, som har forstået at holde sig på toppen med samfundsaktuelle tekster og altid helstøbte CD'ere. Deres musik har fulgt med tiden siden starten i 1980, uden at den har mistet sit specielle særpræg, som bl.a. er kendetegnet ved det sikre og tætte sammenspil gruppen's medlemmer imellem. Som afslutter fredag aften på store scene kunne publikum også denne aften gå hjem med en dejlig koncert som minde. Steffen Brandt og Co. fik virkelig givet "det satans liv" et ordentlig og professionelt kys, så folk også denne aften kunne gå opløftede i seng.

Michael Falch
En mand og akustisk guitar kunne synes for lidt til at sætte en kanongod stemning i Møllers lørdag eftermiddag. Dette var dog ikke tilfældet, idet Michael Falch med sin hudløs ærlige facon og sine fremragende sange virkelig fik et godt tag i publikum i det store telt. Det er dejligt at opleve en sanger, der i den grad tør stå ved den person han er og ikke tillægger sig en facade i sin optræden.

Michael Falch fik med, både sine kendte og mindre kendte sange, skabt en intim og glad stemning i teltet, hvor man følte sig hensat til et større fællesskab med resten af publikum. Selv de mindre kendte sange var folk med på, da man pga. den akustiske stil kunne få fat på alle ordene og dermed stemningen og nerven i Falch'ens vedkommende sange. Det er ikk så sært, at han stod lige så stærkt i billedet, da han var på turné med sine 2 venner, Poul Krebs og Steffen Brandt, ved deres akustiske koncerter for en 4-5 år siden.

Langeland All Stars
Senere på eftermiddagen lørdag på store scene var der et behageligt genhør med 2 levende legender, nemlig Steve Cropper og Matt "guitar" Murphy. Disse 2 guitarister var med i den originale besætning i det oprindelige amerikanske Blues Brother Band. Steve Cropper var desuden i 60'erne med i Book T. and the MG's (som bl.a. har lavet det kendte instrumentalnummer Green onions) samt været leverandør af sange til Soullegenden Otis Redding, inden han døde i 1967. Mange af de sange, som folk husker fra the Commitments, har Steve Cropper "på samvittigheden". For mig er det altid en unik oplevelse at høre nogle af de mennesker live, der har sat deres afgørende præg på musikhistorien. Selvom "Langeland All Stars" var hyret som en erstatning for "the King of Blues": B.B.King (som jeg forfærdelig gerne ville have oplevet) var det absolut en hæderlig nødløsning, når vi nu ikke kunne få lov til at få det allerbedste.

Shu-bi-dua
For 3. aften i træk sluttede et dansk navn dagen af og mere dansk og folkeligt end Shu-bi-dua kan det vel næppe blive. Shu-bi-dua passer perfekt til Langelandsfestivalens publikum, da både ung, lidt ældre og gammel kan synge med på de kendte sange; ja, i nogle numre kan publikum næsten teksten fuldstændigt. En mere perfekt måde at slutte den sidste reelle festivaldag at på fås vel næppe, da Shu-bi-dua er den helt store fællesnævner og forener alle musikelskere. Arrangørene havde her set fuldstændig rigtig i deres valg af afslutningsnavn lørdag, og alle fik en god oplevelse med dette festlige band.

Generelt set er der ikke de store fornyelser eller nogen større form for nytænkning med hensyn til valg af musik, men hvad gør det, når det lidt mere modne publikum (end på f.eks. Roskilde eller Midtfyn) får det musik, de håber på. Bl. a. derfor er Langelandsfestivalens motto: "alle er glade"

Langelandsfestivalen danmarks næststørste festival
Den 11. festival vil gå over i historien som den mest velorganiserede og solbeskinnede Langelandsfestival
Læs mere

Anmeldelser af koncerter
Læs Mikael Roligheds anmeldelser af Sanne, Michael Falch, Big Fat Snake mv.
Læs mere

Ankomsten til festivalen
Der var lange køer af biler med campingvogne, folk indrettede sig med liggestole, solcreme og øl. Langelandsfestivalen 2001 var igang.
Læs mere

Vejret
Sol, sol, sol - det var dejligt at have badestranden i nærheden.
Læs mere

Festival - også for børnene
Børnene på Langelandsfestivalen har deres "egne" 13.050 kvadratmeter, hvor de kan tumle sig med forskellige aktiviteter.
Læs mere

Campingpladsen
Campering på Langelandsfestivalen foregår helt ned i strandkanten med smuk udsigt ud over havet til Tåsinge
Læs mere